Spring til indhold
Resilio Psykiatri

Et forløb skal være til at gennemskue. Her er det praktiske.

Visiterende samtale

I tvivl? Start med en visiterende samtale.

Varighed

45 minutter

Lokation

I klinikken eller via videokonsultation

Pris

1.000 kr.

Betingelser

Du forpligter dig kun til selve samtalen

En visiterende samtale er den korteste vej til at finde ud af, om vi er det rigtige sted for dig. Vi har afsat 45 minutter til konsultation hos en sygeplejerske, enten i en af vores klinikker eller som videokonsultation. Vi lytter, spørger ind til hvad du oplever og har brug for, og afklarer sammen hvilken hjælp der giver mening for dig. Er Resilio Psykiatri det rigtige sted, lægger vi en plan. Hvis ikke, peger vi dig videre i den rigtige retning.

Book via sikker mail

Sådan kan dit forløb blive dækket

Med lægehenvisning

Med en henvisning fra din egen læge er forløbet dækket via det offentlige tilskud. Du skal selv kontakte din egen læge for at få lavet en henvisning.
Vær opmærksom på, at ventetiden er længere ved forløb via henvisning.
For aktuel ventetid på forløb via henvisning gå da til vores regionskliniks hjemmeside.

Uden lægehenvisning

I vores private klinik kan du opstarte forløb uden henvisning. Her betaler du selv for hele forløbet.

Et typisk forløb i vores privatklinik

Sådan foregår et privat psykiatrisk forløb fra første kontakt til den rigtige behandling

Preview of: forløbsmodel for Resilio Psykiatriforløbsmodel for Resilio Psykiatri

Priser for forløb, samtaler og tilkøb i vores privatklinik

Indledning og afklaring

Afklarende samtale ved speciallæge
á 60 minutter

4.500 kr.

Visiterende samtale ved sygeplejerske

á 45 minutter

1.000 kr.

Forløb

Udredningspakke
Indeholder altid en afklarende samtale ved speciallæge og efterfølgende udredningssamtaler og tilbagemelding. Prisen afhænger af udredningens kompleksitet. Kontakt derfor klinikken for nøjagtig pris.

18.000-30.000 kr.

Medicinsk behandlingsforløb

Indeholder medicinopstartssamtale, biokemi, 4-6 opfølgninger inkl. psykoedukation, afsluttende epikrise til egen læge.

12.500 kr.

Psykoedukativt gruppeforløb

Indeholder psykoedukation i gruppe á 5-10 deltagere. 5 sessioner á 105 minutter.

2.000 kr.

Enkeltstående konsultationer

Enten som fremmøde, video- eller telefonkonsultation. Afregnes jf. brugt tid.

Konsultation ved speciallæge

á 60 minutter

4.000 kr.

Konsultation ved behandler

á 60 minutter

1.600 kr.

Udtalelser og erklæringer

Medicinpas

Kun for patienter i aktivt forløb.

400 kr.

Speciallægeudtalelse
Kun for patienter i aktivt forløb.

1000 kr.

Speciallægeerklæring

Kontakt klinikken for nøjagtig pris

Pårørende

Individuel pårørendesamtale ved behandler
á 45 minutter. Et fortroligt rum til dine spørgsmål, bekymringer og din rolle som pårørende. Få redskaber til at støtte din nærtstående og passe på dig selv undervejs.

1.000 kr.

Pårørendegruppe (Familiesamtale)

session á 60 minutter. 2-5 pårørende, f.eks. dine forældre, søskende eller et nært familiemedlem. Et fortroligt rum hvor I kan få redskaber til at støtte din nærtstående og passe på jer selv undervejs.

2.000 kr.

Pårørendearrangement

Hold øje med hjemmesiden og sociale medier, hvor arrangementer vil blive annonceret

Varierer i pris

Praktisk

Afbud

Afbud skal ske senest 48 timer før på mail:
Ved udeblivelse eller for sent afbud
opkræves 50% af konsultationsprisen.

Henvisning eller selvbetaler

I Resilio Psykiatris private klinik betaler du selv for forløbet. Vi samarbejder ikke med sundhedsforsikringer. Med henvisning fra egen læge er forløbet dækket af sygesikringen. Har du en henvisning, henviser vi til vores regionssite for yderligere information.

Journalføring i Noteless

Vi bruger Noteless til journalføring under samtaler. Det giver mere nærvær og mindre skærm. Optagelser slettes inden for 24 timer.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Står dit spørgsmål ikke her, så ring eller skriv.
Vi svarer så hurtigt, vi kan.

Praktisk om forløbet

Hvor lang er ventetiden?

I vores private klinik er der en ventetid på op til 14 dage på opstart af forløb. Der kan forekomme længere ventetid i ferieperioder.

For aktuel ventetid på forløb via henvisning henvises til vores regionskliniks hjemmeside.

Hvor længe varer et forløb typisk?

Varigheden af et forløb varierer alt efter, hvilket forløb du opstarter.

Er der mulighed for videokonsultationer?

Vi tilbyder videokonsultation via Teams. Der kan dog være krav til fremmøde 1-2 gange i forløbet.

Kan jeg tage min partner, forælder eller en ven med?

Når du har et forløb ved Resilio Psykiatri, må du altid have pårørende med. Vi anbefaler ofte, at man har pårørende med, da de kan være en vigtig støtte undervejs i dit forløb.

Kan jeg selv have indflydelse på mine tider i klinikken?

Du er velkommen til at komme med ønsker til dine tider i klinikken, om end vi ikke kan garantere, at disse kan opfyldes. Rigtig mange patienter ønsker tider i ydertimerne, og det er desværre ikke muligt at imødekomme alles ønske herom.

Kan jeg selv vælge, om jeg ønsker forløb i Skanderborg eller Herning?

Nej, det kan du ikke. Når du opstarter et forløb, foregår det som udgangspunkt i klinikken i Herning. Herefter kan der være mulighed for at overgå til klinikken i Skanderborg eller et virtuelt forløb.

Hvad sker der, hvis jeg melder afbud eller glemmer en tid?

Når du melder afbud rettidigt (tidligere end 48 timer før din aftale), vil du få tilsendt en ny tid i e-Boks.

Du skal melde afbud senest 48 timer før din aftale. Melder du afbud senere end 48 timer før, vil dit afbud blive registreret som for sent afbud/udeblivelse. Hvis du udebliver eller melder for sent afbud, vil du blive opkrævet et udeblivelsesgebyr på 50% af konsultationsprisen.

Diagnose og behandling

Tilbyder I udredning?

Ja, Resilio Psykiatri tilbyder både udredning og behandling.

Hvad gør jeg, når jeg ønsker at bestille en tid til opstart af forløb?

Når du ønsker at bestille tid til opstart af forløb, eller hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi tilbyder, henviser vi til vores sikre mailformular, som du finder link til her

Du er også velkommen til at ringe til os i vores telefontid, som er mandag til fredag fra kl. 10:00-12:00.

Hvad sker der, hvis jeg ikke ønsker medicinsk behandling?

Det er ikke alle, der ønsker eller tåler medicinsk behandling. I så fald får vi en snak om, hvad Resilio Psykiatri eventuelt kan tilbyde, eller hvad vi anbefaler.

Hvad gør jeg, hvis jeg har det meget skidt lige nu?

Resilio Psykiatri er ikke et akut tilbud. Hvis du har det meget skidt, skal du derfor kontakte din egen læge i dennes åbningstid eller vagtlæge udenfor åbningstid.

Pris, dokumentation og data

Hvad koster et forløb i alt?

Et forløb i Resilio Psykiatris private klinik afhænger af kompleksitet og forløbstype. Et samlet udrednings- og behandlingsforløb koster mellem 28.000-35.000,- kr. For udspecificerede priser henviser vi til vores prisliste. Kontakt altid klinikken for en nøjagtig pris.

Har jeg mulighed for at afdrage eller dele betalingen op?

Hvis du køber et forløb i vores private klinik, har du mulighed for at dele betalingen op i rater. Kontakt klinikken for at høre mere herom.

Dækker min sundhedsforsikring?

Resilio Psykiatri samarbejder ikke med forsikringsselskaber. Du kan således ikke bruge din sundhedsforsikring hos os.

Hvad gør i med mine data?

Vi behandler vi dine oplysninger med fortrolighed og i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning. Vi opbevarer kun de oplysninger, der er nødvendige for dit forløb, og kun relevante fagpersoner har adgang hertil.

Dine data bliver opbevaret i vores journalsystem.

Din journal er gemt i vores system i minimum 10 år efter seneste notat jf. gældende krav om opbevaringstid af patientjournaler.